Man ser så klart...

I går tog jeg ud på Niels Bohr Instituttet for at høre Helmuth Nyborg blive slagtet for åben mikrofon. Eller ret og sagt, det troede jeg var det der skulle ske, i virkeligheden skete der det modsatte. Det viste sig nemlig at Nyborg er en stor retoriker. En dygtig debattør, der på alle måder var i stand gennemhulle og tilbagevise den kritik der gennem tiden har været rettet mod ham og hans forskning. Først fremstod han som et offer for en sensationslysten presse, der havde fejlciteret ham på det groveste i deres jagt på forsider der kan sælge. Derefter rettede han skytset mod sin moddebattør, og gjorde det klart, at hendes kritik af hans forskning var lige så fuld af fejl som pressens. Herefter var vejen banet for en absolut tilbagevisning af al kritik. Resten af taletiden brugte Nyborg, fornuftigt nok på, at gøre det klart for de fremmødte hvorfor forskningen som han bedrev, end til han blev bedt om at forlade sit kontor og stilling på Århus Universitet, er både vigtig og interessant.
Om Nyborg er en forfærdelig forsker eller ej, om hans forskningsresultater er forkerte, om hans metode kan kritiseres osv. vil jeg lade være op til nogen andre at skændes om. Jeg konstaterede bare, at han tilbageviste alle forsøg på at angribe hans faglighed. Rent videnskabsteoretisk kan man som regel rette mange angreb mod en given forsker, de grundantagelser og præmisser som denne tager i anvendelse. Det var der bestemt også mange der var kommet for at gøre, undertegnede er i denne gruppe. Men alle os der følte vi nu endelig havde chancen for at få noget konstruktivt ud af de mange lange videnskabsteoretiske bøger der gennem tiden er blevet slugt, vi måtte alle pænt gå hjem med uforrettet sag.
På vejen ud til instituttet kørte jeg forbi Botanisk Have, og der på fortovet havde nogle freaks stillet en bænk op for at sidder komfortabelt og kigge på trafikken og nyde den dejlige forårssol. Jeg kiggede på dem da jeg kørte forbi, den ene af dem var Peter A.G.
Jeg kom straks til at tænke på den gode gamle Gnags sang ’Under bøgen’ der kort fortalt har en meget fin beskrivelse af nogle mennesker der mødes på en bænk en sommerdag, for at konstatere at ” det i grunden er synd, at vi kender så lidt til hinanden her i byen – uhh ja, ja man ser så klart sådan en forårsdag…

Mælkekuren

Arne Astrup fortalte om den magre mælks slankende effekt i TV-programmet Aftenshowet. Kort fortalt var slanketippet dette: hvis man drikker en halv liter mager mælk om dagen, så kan man tabe sig. Forklaringen er, at der er noget i mælken der binder fedtet. Den forventede effekt af at drikke en halv liter mælk om dagen er et vægttab på ca. to kg. om året.
Med udgangspunkt i denne slankenyhed vil jeg i det følgende, regne lidt på sagen.
En liter mager mælk koster ca. 8,75kr. Det betyder i praksis at denne kur på årsbasis koster 3193,75kr. Med et forventet vægttab på to kg. betyder det ifølge min regnemaskine, at det koster 1596,75kr at smide et kg. på mælkekuren.
Man kunne også anskue sagen fra et tidsligt og økonomisk perspektiv. man kunne sige man har et år, med et budget på 3193,75kr. til sin rådighed, og målet er så at tabe de selv samme to kg. som man kan forvente at tabe på mælkekuren. For de 3193,75kr. kunne man vælge at købe et fitnesskort. Gør man det, og køber man f.eks. sit kort hos fitnessworld.dk, der tager 199kr for et års medlemskab, så vil man have 805,75 kr. i overskud når man havde købt sig et års adgang til fitnesscenteret. Dem kunne man så evt. købe et par nye løbesko for, hvis man har sådan nogen i forvejen, kunne man også investere i noget træningstøj, en drikkedunk eller noget helt tredje. Men uanset hvad man vælger at bruge de overskydende penge til, så er mit råd at du bestemt ikke behøver at købe mælk for pengene, og slet ikke, hvis det er for at tabe dig.
Hvis du kun taber dig to kg. med dit nyerhvervede fitnesskort, så er forklaringen på dette sølle resultat ikke, at du har glemt at drikke mager mælk, forklaringen er nok nærmere, at du ikke har brugt dit fitnesskort flittigt nok.