Årets sidste indlæg på denne blog bliver ikke et tilbageblik på året der gik, det bliver derimod et kig fremad. Et kig, om end det ikke er ind i fremtiden, så er det i hvert fald i retning af den altid interessante fremtid.

Fremtidsforskning – man behøver ikke at have beskæftiget sig indgående med videnskabsteori for at se det umulige i fremtidsforskning. Man kan i sagens natur ikke forske i noget der ikke er. Og fremtiden er som bekendt ikke. Fremtiden er en forventning om en tid der kommer. Og fremtidsforskning beskæftiger sig så med hvad denne fremtid vil bringe af strømninger, tendenser og retninger. Det er alt sammen godt nok, men det er ikke forskning. Det er bud, og jeg betvivler ikke at det er kvalificerede bud, men det er og bliver bud.

Og jeg er ikke sarkastisk når jeg kalder disse bud for kvalificerede, jeg er faktisk af den opfattelse, at der er nogen der er bedre til at komme med bud end andre. Der er mennesker der kan fornemme hvad der bliver den næste store ting. Der går mennesker rundt i blandt os, der med ret stor nøjagtighed kan sige om bukserne til næste år skal have svaj eller ej. Om de skal være blå eller brune. Om de skal ha striber eller streger.

Trendsættere – altså dem der sætter sig på trenden. Dem der ved alt om buksernes facon før alle os andre. Det er dem man skal holde øje med hvis man vil være på forkant med udviklingen. De ved alt om hvordan det bliver i fremtiden. Og det er netop derfor alle holder øje med dem. Alle vil ha et indblik i morgendagen, fremtiden og det der venter os.

Mens jeg har stirret intenst på i morgen - glemte jeg i dag.

Godt nytår.

København, København du’ drømmenes by, der’ ild i lortet fra Valby til Bellevue.

Gode gamle DGP, med gode gamle Joker i hovedrollen hylder hovedstaden i vestkyststil. Det var dengang, i de gode gamle dage. DGP gik kolde, og vestkysten er væk, men gode gamle København er her endnu.

På www.mitkbh.dk kan man få lov til at sige sin mening om gode gamle København, og på den måde være med til at præge hovedstaden. Eller hvis man er af den mindre naive støbning, så kan man få lov til at lukke en masse galde ud. For det er sgu tvivlsomt om det gør nogen forskel hvad du og jeg mener om Fisketorvet, men det føles nu godt at få lov til at svine stedet til.

Og så er det en rigtig frisk tone der er på siden, og den mail der bliver sendt når man har oprettet sig som bruger, er rigtig storby- og Købwenhavnersmart på den rigtige måde. Så klik dig ind på siden, svin din lokale pizzamand til for at insistere på at putte bearnaise og ananas på nummer 54 i bedste Ankarastil. Eller du kan hylde hans fætter der driver den lille grønthandler på den anden side af gaden. Der er frit slag, lige noget for dig der går og har en kvalificeret mening om det meste.

Halooooo


Helt alene i kiosken, Vesterbro er som støvsuget for mennesker. Alle jyderne er taget hjem. De er kun mig og indvandrerne tilbage. Sammen udgør vi det tynde øl, bundfaldet og dem der ikke nåede væk i tide.
Egentlig er jeg ikke sur på jyden, jeg ville selv tage hjem til fødegården hvis jeg havde sådan en. Skal sandheden frem, så er jeg angst og utryg ved denne mennesketomhed. Det er angstprovokerende at være et sted der er så tydeligt forladt af masserne. Det er ikke fraværet af mennesker, men forladtheden der skræmmer. De to ting er der stor forskel på.
Bjerringbro er mennesketom på en landsbyagtig måde, det er kedeligt men ikke uhyggeligt. Vesterbro er uhyggelig når den er mennesketom. Man kan, modsat Bjerringbro, se at stedet er indrettet til mange mennesker. Den tomme boulevard og den endeløse række af mørke lejligheder. Det er juleuhyggeligt. Så selv om jeg aldrig troede jeg skulle sige det, så gør jeg det alligevel: kom hjem alle jer jyder og bonderøve der udgør 80% af befolkningen her på Vesterbro – kom hjem, her er uendeligt ulideligt tomt og mørkt uden jer.

Denne video er taget et par dage efter Huberts 1års fødselsdag. Det eneste der virkede for ham var den grimme og larmende blå dukke som spillede sin lille melodi om og om igen.

Se videoen her:

http://www.dailymotion.com/video/xuypr_hubert-danser