Det er uhyggeligt som man kan mærke at alderen indhenter en, og uanset hvor hurtigt man løber, så er altid lige i hælene. Og man gør hvad man kan for at holde sig selv og den ud.

Hvor tit har man ikke stået og krummet tær over en eller anden klovn der ikke ville vedkende sig sin alder. Det ser bare dumt ud, og det uanset om der er tale om en gammel mand med farvet hår i en åben sportsvogn, eller en kone ned rottehaler og plastikbryster der flasher streng på Søpavillonen, det ser bare så trist ud. Og det ved alle der har set det.

Og så sker det for mig, at jeg ser et billede der blev taget i sommer. Jeg står og laver geden, omgivet af hampeplanter, iført en T-shirt jeg har fået af Casper Eistrup, med lille Hubert på armen. Rock og rul, eller familiefar. Halvt tomt eller halvt fyld. Jeg lader lige billedet stå et øjeblik…