Friday, March 09, 2007


Fra druktursbeskrivelser til Ritzaus

Til Jeppe - tillykke med det. Jeppe er en glad dreng, han læser på RUC, han tager i byen i weekenden, han hænger ud med sine venner, og man kan sige at han på mange måder ligner alle andre vi kender, der i øvrigt ligner hinanden og os selv til forveksling. Jeppe blogger om sine oplevelser, og det er der vist heller ikke noget nyt i mere. Men, for tro mig der er et men, Jeppe besluttede sig for at tage til den første gudstjeneste som blev holdt i Faderhuset efter Ungdomshusets rydning. Og det gjorde hele forskellen for Jeppe, ikke mindst for trafikken på hans blog, men faktisk, og det er det interessante, også for en masse andre mennesker. Jeppe kom til at spille en central rolle i formidlingen af nyhederne om rydningen af ungdomshuset og det efterspil dette måtte afføde. Jeg kom på sporet af at Jeppe havde skudt papegøjen i tirsdags Jeg redigerer blogs på dagbladet Information, i blogosfæren var der påfaldende mange der linkede til Jeppes blogindlæg om Ruths tale. Onsdag tikker der en direkte opfordring til at læse Jeppes blog ind på Informations debatsider, afsenderen var min gode ven James Braun.
Torsdag får jeg samme link fra en anden go ven Morten Umpff,
og samme dag kommer kæresten hjem og fortæller, at hendes veninde har læst Ruths sidste tale på nettet. Alle er åbenbart på Jeppes blog i disse dage. Senere torsdag ser jeg at Ritzau har den, og så har alle den.
Det der er interessant for mig er den nye måde nyheder spreder sig på. Jeppe, der ellers mest skrev om sine drukture med vennen Den hvide Neger, havde pludselig en historie som alle ville læse. Han havde været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og han gjorde det eneste rigtige, han bloggede det. Og på den måde delte han den uhyggelige historie, om uhyggelige Ruth fra det uhyggelige Faderhus, med resten af os. Kære Jeppe, mange tak fordi du delte denne
historie med os..

No comments:

The translator.

Do you want to read my blog, but do not understand danish - this is your rescue ;)