Halooooo


Helt alene i kiosken, Vesterbro er som støvsuget for mennesker. Alle jyderne er taget hjem. De er kun mig og indvandrerne tilbage. Sammen udgør vi det tynde øl, bundfaldet og dem der ikke nåede væk i tide.
Egentlig er jeg ikke sur på jyden, jeg ville selv tage hjem til fødegården hvis jeg havde sådan en. Skal sandheden frem, så er jeg angst og utryg ved denne mennesketomhed. Det er angstprovokerende at være et sted der er så tydeligt forladt af masserne. Det er ikke fraværet af mennesker, men forladtheden der skræmmer. De to ting er der stor forskel på.
Bjerringbro er mennesketom på en landsbyagtig måde, det er kedeligt men ikke uhyggeligt. Vesterbro er uhyggelig når den er mennesketom. Man kan, modsat Bjerringbro, se at stedet er indrettet til mange mennesker. Den tomme boulevard og den endeløse række af mørke lejligheder. Det er juleuhyggeligt. Så selv om jeg aldrig troede jeg skulle sige det, så gør jeg det alligevel: kom hjem alle jer jyder og bonderøve der udgør 80% af befolkningen her på Vesterbro – kom hjem, her er uendeligt ulideligt tomt og mørkt uden jer.