Friday, December 29, 2006

Årets sidste indlæg på denne blog bliver ikke et tilbageblik på året der gik, det bliver derimod et kig fremad. Et kig, om end det ikke er ind i fremtiden, så er det i hvert fald i retning af den altid interessante fremtid.

Fremtidsforskning – man behøver ikke at have beskæftiget sig indgående med videnskabsteori for at se det umulige i fremtidsforskning. Man kan i sagens natur ikke forske i noget der ikke er. Og fremtiden er som bekendt ikke. Fremtiden er en forventning om en tid der kommer. Og fremtidsforskning beskæftiger sig så med hvad denne fremtid vil bringe af strømninger, tendenser og retninger. Det er alt sammen godt nok, men det er ikke forskning. Det er bud, og jeg betvivler ikke at det er kvalificerede bud, men det er og bliver bud.

Og jeg er ikke sarkastisk når jeg kalder disse bud for kvalificerede, jeg er faktisk af den opfattelse, at der er nogen der er bedre til at komme med bud end andre. Der er mennesker der kan fornemme hvad der bliver den næste store ting. Der går mennesker rundt i blandt os, der med ret stor nøjagtighed kan sige om bukserne til næste år skal have svaj eller ej. Om de skal være blå eller brune. Om de skal ha striber eller streger.

Trendsættere – altså dem der sætter sig på trenden. Dem der ved alt om buksernes facon før alle os andre. Det er dem man skal holde øje med hvis man vil være på forkant med udviklingen. De ved alt om hvordan det bliver i fremtiden. Og det er netop derfor alle holder øje med dem. Alle vil ha et indblik i morgendagen, fremtiden og det der venter os.

Mens jeg har stirret intenst på i morgen - glemte jeg i dag.

Godt nytår.

2 comments:

Gastronauten said...

jeg mener jeg er sådan een man skal holde øje med hvis man vil vide hvad jeg har på imorgen.

Thomas Schøn said...

Det er du nemlig, og hvis du klikker på linket her, kan du se endnu et bevis for sandheden i det…

http://schoenskipper.blogspot.com/

ses
T

The translator.

Do you want to read my blog, but do not understand danish - this is your rescue ;)