I går var vi til ølfestival i Valbyhallen. Og vi betyder i dennes sammenhæng Skipper og jeg. Vi skulle egentlig mest spille smarte, og så ellers sørge for, at blive set af så mange kunder som overhovedet muligt. Hey, det er sgu da jer nede fra kihoskh – bingo, vi nikker afmålt, og går videre. Bortset fra den side af sagen, var det ret forfærdeligt at være der. Valbyhallen er i udgangspunktet et hæsligt sted, og i dagens anledning fyldt til bristepunktet med hæslige mennesker der havde drukket sig halvt i hegnet på den ufede, forstadsagtige, proletarmåde, som man eller ser mest til firmafester og blandt fastliggerne på landets campingpladser. Den klub gider man bare ikke være medlem af. Og så røg de oven i hatten som svin. Og den klub gider man bare heller ikke være medlem af. De er jo totalt useriøse, de ved intet om øl. De vil bare være stive i en ruf. Efter et par timer var det ærligt talt lidt anstrengende at gå rundt og holde paraderne højt, mens vi hele tiden fandt på nye måder at distancere os i forhold til de øvrige fremmødte. Skippern og undertegnede følte sig alt for smarte til at hænge ud med det segment. Vi skred igen.

Selv om billedet er fra efteråret sidste år, så yder det Skipper fuld retfærdighed. Jeg har valgt at kalde det ulvesmil, glimt i øjet og hat, på en baggrund af øl.