Så fik vi endelig vores Nihola. Og vi var klar til den første tur ud i foråret. Maria havde store problemer med at styre den, det viste sig dog at hun generelt har nogle problemer med at styre cykler, så der kan på den baggrund ikke udledes det store om Niholaens styremekanisme eller brugervenligheden i det hele taget. Når man spenderer 16.000kr på at kunne kører sin søn rundt på den bedste måde, så forventer man altså at ungen sidder og skriger af grin under i hvert fald de første 4 -5 turer. Herefter ville en mere afdæmpet smilen kunne gøre det. Hans reaktion udeblev imidlertid totalt, og derfor kommer der ikke et billede af hans sure fjæs på bloggen i denne omgang. I stedet blev det til et billede af hans mor, taget på selv samme tur. Og hun synes det var sjovt at køre rundt på dette sindssygt dyre transportmiddel, også selv om der var visse problemer med at styre den.