I går var jeg til et foredrag på Vesterbro bibliotek, i al sin enkelthed handlede det om, at man kunne møde Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohde. Og det var bestemt værd at spendere en aften i selskab med de to. Meget underholdende og yderst engageret talte de om deres bog ’København Con Amore’.

Bogen er en hyldest og en kærlighedserklæring til København, og som det klart fremgår af bogens titel, så er det et Con Amore projekt, og det betyder i sagens natur, at Thomsen og Rohde er i felten som glade amatører. Glade amatører kan man ikke klandre for at være gået usystematisk og uforsvarligt, eller ikke-videnskabeligt til værks. Amatører er amatører, og de gør tingene på deres måde. Det er netop en af bogens mange styrker at systematikken er yderst usystematisk. Og så er bogen oven i købet hamrende subjektiv. Thomsen og Rohde har udelukkende fulgt deres næser og taget billeder af steder er værd at tage billeder af, med eneste begrundelse at de er noget særligt for København. Deres København.

På den måde er bogen blevet proppet til randen med billeder af snuskede beværtninger, baggårde, antikvariater og massere af skumle gader og stræder. Som Jokum Rohde sagde om flere af billederne, så er det altså sådan en beværtning skal se ud, hvis Philippe Marlowe skal liste sig der ind for at få informationer om mordet på blondinen.

Mange af stederne er virkelig smukke på deres egen københavnske måde. Men det sørgelige i det hele er så, at det er disse steder der forsvinder, og det er i grunden ikke så underligt. Jernstangen, et hæderkronet værtshus på Istedgade, hvor man for kort tid siden med sikkerhed kunne kigge forbi på alle tider af døgnet for at få en porter fra kassen, en varm bilradio eller en på lampen, er bare et af mange steder der er lukket her i kvarteret. For der er ikke noget publikum til den slags steder mere. Dem der kunne tænkes at komme på et sted som Jernstangen er flyttet fra kvarteret for længst. På Vesterbro bor der i vid udstrækning mennesker, der lige så godt kunne bo i Herlev, Husum eller Hvidovre. Kvarteret er blevet invaderet af pæne mennesker, personbiler og lejlighedspriser der kan få selv den mest indædte vesterbroer til at fortrække til Valby. Det er i virkeligheden lidt synd.

Ps.

Og hvis du sidder og undre dig over, at der var en Cohibareklame i højre hjørne af dette blogindlæg, så kommer her en forklaring. Jeg har en mistanke om, at Cohibas hæderkronede design har været inspiration for det grafiske design i denne bog. Skal man stjæle fra nogen så skal man stjæle fra de bedste, og det er da bestemt hvad Peter Ravn har gjort i dette tilfælde.