Mode - og det trygge modtryk.

Så er modeugen i København vel overstået. Jeg kører over Halmtorvet hver morgen, og i går foregik det samtidig med at horder af modefolk skulle ind i Øksnehallen for at se modeshow. For ikke at køre nogen ned, sænkede jeg farten til et absolut minimum. Men ikke kun af trafiksikkerhedshensyn, også for at få et glimt af de smarteste af de smarte. De væltede ud at taxaer og limousiner, hvis de da ikke kom gående. Fælles for dem var, at de var smarte. Meget smarte. Men der er jo ikke så meget ved at være smart når alle andre også er det. Derfor havde de rutinerede af dem gjort lidt ekstra ud af det i forvejen ekstra smarte modeugetøj. Hvilket resulterede i nogle ret så spektakulære udklædninger.
F.eks. steg en ung fyr ud af en taxa og gik lige ud foran mig, jeg bremsede helt op, jeg hilste høfligt, han undskyldende. Han havde nogen meget flotte groft vævede bukser på, og han havde valgt at trække et par strikkede sokker ud over bukserne - helt op til knæene. Som han stod der lignede han mest af alt den norske Tintin.
Jeg synes egentlig det var flot, og da jeg på min videre tur gennem København kørte og tænkte over hvem han mon var, og hvad han gik og drømte om, så slog det mig, at mode ikke er noget man kan undsige sig. Man er tvangsindlagt til at forholde sig til den.
Personligt havde jeg den omtalte morgen valgt at iføre mig en brun buks, en brun sko en brun læderjakke og under den en brun velourtrøje samt stor stålbrille i ansigtet. Det er nemlig min erklærede intention at ligne en skolelære fra 70erne. Det er min erklærede intention ikke at være med på det der modetrip. Jeg synes at mænd i stramme sorte jeans ser dumme ud, og de mangefarvede hættetrøjer og flade gummisko siger mig heller ikke en skid. Men man kan ikke undsige sig moden. Og selv om jeg gør hvad jeg kan for ikke at være med på vognen, så bliver jeg hele tiden nødt til at være klar over hvad der sker på før omtalte vogn, for at være i stand til at gøre det modsatte af det der sker på den. Konklusion: hvis du vil holde dig i periferien, må du have blikket stift rettet mod centrum. I det konkrete tilfælde betyder det, at hvis du ikke vil være med på moden, så bliver du nødt til at vide hvad den foreskriver, og så gøre det modsatte.
Jer har efter den erkendelse tænkt over om oppositionen er en mulig position. Jeg har tænkt over om modkulturen er en reel mulighed. Og jeg har tænkt over om et tryk virkelig avler et modtryk.