Flere gratisaviser

Tænk går ind for valgfrihed. Hvis du ikke ønsker gratisaviser, bør du have retten til at sige nej. Det har du ikke i dag. Derfor klistermærket med ’Ingen gratisaviser tak’.
Tænk gik ind i sagen i august sidste år, og sagen er nu den, at sagerne står som de stod i august. Der er med andre ord ikke sket en skid på området. Tænk har opfordret gratisaviserne til at gå sammen om at lave en ordning der er bindende, modsat den frivillige der er gældende for ’Reklamer nej tak’ ordningen. Frivillighed betyder i denne sammenhæng at det er frivilligt for reklameproducenterne om de vil respektere et ’nej tak’ eller ej. Vil de ikke det, så dumper de bare deres reklamer af i din gang.
Jeg har, for flere år siden, oplevet, at modtage reklamer fra Silvan. Det kunne jeg ikke rigtig forstå når nu jeg havde placeret et ’reklamer nej tak’ på døren. Forklaringen var, at Silvan ikke havde trykt ’vi respektere et nej tak’ på deres tryksag. Så alt var i virkeligheden i fineste orden. Silvan respekterede ikke ’nej tak’ og jeg skulle derfor ha reklamen.
Det er klart at jeg ikke kunne finde mig i det, og jeg ringede derfor straks til Silvan for at brokke mig. Efter timer i telefonsluser kom jeg endelig igennem til rette vedkommende, som jeg så kunne spørge, hvorfor de havde valgt ikke at trykke ’vi respekterer et nej tak’. Jeg fik på tykt jysk forklaret, at det var helt frivilligt om de ville trykke det eller ej. Jeg forklarede i od tone jyden, at jeg var bekendt med frivillighedsprincippet som de var underlagt. Herefter snakkede vi lidt frem og tilbage, jyden var faktisk helt flink, og tonen var god.
Efter et stykke tid snakken om emnet reklametryksager, spurgte jeg ham hvad han troede jeg tænkte om Silvan, når nu de ikke ville respektere mit ’Reklamer nej tak’ skilt. Skal jeg respektere et byggemarked der ikke respekterer mit klistermærke?
Man har set masser af eksempler på hensynsløs markedsføring, men markedsføring der går på tværs af modtagernes ønsker om at blive respekteret virker som en dårlig idé. Ikke desto mindre er det den faktiske situation. På Tænks hjemmeside kan man købe ’Gratisaviser nej tak’ klistermærker og sætte dem op i umiddelbar nærhed af ens brevsprække, men om dette ønske vil blive respekteret eller ej er der bestemt ingen garantier for. Det er helt op til gratisaviserne selv.
Så nu vil jeg kontakte Tænk, betale de 30kr klistermærkerne koster, og så håber jeg bare, at mit ikke helt urimelige ønske om at blive fri for gratisaviser, vil blive respekteret.
Tilbage sidder jeg så og kan ikke lade være med at tænke på, om erkendelsen som ramte Silvanjyden kunne ramme chefredaktørerne på gratisaviserne. Hvis de kunne bringes til at se at jeg ikke er så pokkers positivt stemt over for aviser der praktisk talt bliver proppet ned i halsen på mig, så kunne det være de kunne få fingeren ud og få lavet en fælles bindende ordning gældende for alle gratisaviser.
Gratisaviser - det klinger efterhånden lidt hult, foreløbig har de kostet mig 30 kroner og en masse besvær.