Thursday, April 19, 2007

Hyggelige Søren Brun


Han se egentlig helt fredsommelig ud som han sidder der. Søren – Søren Krarup hedder han. Men tag endelig ikke fejl, bedøm ikke bogen på bindet. Ikke alt der glimter, er guld, og ikke alt brunt er lort. Og nu vi er kommet ind på lort, så slog Søren sin personlige rekord i at lukke lort og dumheder ud i dag. Og det siger ikke så lidt.
Søren blamerede sig ved at sammenligne tørklædet muslimske kvinder har om håret, med et hagekors. Ja, en sammenligning og sidestilling af islam og nazisme.
Jeg er i praktik på dagbladet Information, en del af mine daglige rutiner er at holde øje med onlinedebatten. Et spændende job som jeg nyder, men der er visse kameler at sluge i den forbindelse. En af dem er, når debattørerne begynder at kalde hinanden for nazister. Det sker som regel når de saglige argumenter slipper op. Ellers gode konstruktive, sunde og lærerige debatter dør i det øjeblik at den ene part vil sammenligne den andens syns- og standpunkter med nazisme. Det tager livet af al konstruktiv debat. Man ser hyppigst den beskyldning på vestbredden, hvor arabere kalder jøder for nazister, og jøderne tager så til genmæle ugen efter, hvor de beskylder araberne for at være nazister. På den måde betragtet er naziargumentet argumentationens absolutte endestation. Det er det sidste man siger før man bliver voldelig. Det er herfra man ikke kan komme videre med ord. Det er så surt og tarveligt, at Søren igen - igen har bragt debatten helt derud hvor det er så uendeligt svært at trække den hjem fra. Søren, du ligner en hyggelig morfar med store briller. En af den slags man ville være helt tryg ved at placere sine unger på skødet af. Men du er alt andet.

No comments:

The translator.

Do you want to read my blog, but do not understand danish - this is your rescue ;)